ASUS er verdens tredjestørste producent af laptops og er siden starten af 2016 den største PC-producent på forbrugermarkedet i hele Norden. Laptops er dog slet ikke hele historien. ASUS startede som et bundkortsfirma og faktisk vil man kunne finde et ASUS-bundkort eller en anden ASUS-komponent i de fleste computeren verden over. ASUS laver produkter inden for næsten alle IT-relaterede områder og designer blandt andet laptops, stationære computere, alt-i-en computere, tablets, mobiltelefoner, smartwatches, computerkomponenter, skærme og netværksprodukter. For bare at nævne et lille udvalg. Med 17.000 ansatte - heraf et Research & Development-team med 5.500 ingeniører - fik ASUS forrige år 4368 priser verden over for høj kvalitet, godt design og innovative løsninger. Hos ASUS ligger det i vores DNA altid at udvikle produkter med fokus på innovation og høj kvalitet. ASUS er kendt for at have lanceret konceptet EeePC, der revolutionerede laptop-markedet, samt at være de første til at lancere 2-i-1 segmentet plus at bruge alternative materialer som fx bambus. Ved konstant at skubbe grænserne lykkedes det at lancere verdens tyndeste 13-tommer laptop, ASUS ZenBook UX305, der endda blev verdens mest solgte i sit segment (Ultrabooks med Windows).